Hvis man i det sidste halve år har ladet sig indfange af røret om ’OK Boomer’ udtrykket, har man sandsynligvis også fået et helt skævt indtryk af samspillet mellem de yngste og ældste generationer, som det udspiller sig i Danmark.
Den arrogante aldersmobning rettet mod angloamerikanske babyboom-generationer, og grøftegravningen som ikke mindst har floreret på plathedernes tumleplads på Facebook, giver på ingen måde et retvisende billede af generations samspillet, som vi kender det.
Et mere dækkende billede om samværet mellem de fuldvoksne og de ikke helt fuldtudviklede kommer f.eks. til udtryk når Nicolai i 2. klasse med lysende øjne fortæller, at nu ved han, hvad han skal være, når han som voksen ikke mere skal tjene penge, som en der laver spil på computeren: ”Så skal jeg være frivillig skoleonkel, ligesom dig”. Et fuldtonet ’OK’ til en 70-årig voksenven som attraktiv rollemodel.
Der hvor samspillet herhjemme mellem de ældste og yngste generationer nok bringer mest glæde og giver flest frugter er i samværet mellem bedsteforældre og børnebørn. Livsfasen som bedsteforælder er især kendetegnet ved, at omsorg for andre og gode sociale relationer fylder stadig mere, mens den individuelle konkurrence og ambition bliver efterladt på perronen ved den sidste arbejdsplads.
Det nyder børnebørnene godt af, og måske den mest værdifulde ressource som bedsteforældre uafladeligt øser udover deres børnebørn er tid og nærvær, og at de får oplevelsen af, at de er elsket i verden – højt og ubetinget.
At det også gælder den anden vej rundt, vidner den kendte børnereplik ’Det er kun udenpå bedstefar er gammel. Indeni er han bare et almindeligt menneske’. En tysk undersøgelse af bedsteforældre viser ligefrem, at bedsteforældre der har samvær med børnebørn gennemsnitligt lever fem år mere end jævnaldrende uden børnebørn (Journal of Evolution and Human Behaviour, 2017).
Samspillet bedsteforældre og børnebørn er, når det lykkes, hvad det for det meste gør, en ren overskudsfortælling til gavn for os alle. Dertil kommer at stadig flere lader ’bedsteforælder-rollen’ blomstre også uden for de biologiske rækker – som voksenvenner.
I børnehaver og folkeskoler oplever man i mange lokalsamfund, at frivillige seniorer dukker op en formiddag om ugen med en ekstra hånd og opmærksomhed til alle de børn, som læreren eller pædagogen af gode grunde ikke kan nå rundt til hver dag. På plejehjem får stadig flere af de allerældste besøg af de alleryngste på sang-lege-dage for småbørnsforældre.
En lang række foreninger store og små som Red Barnet, Dansk Flygtningehjælp, Børns Voksenvenner, Talentspejderne, Reservebedste m.fl. bidrager til at børn og unge ofte med vanskelige baggrunds forhold får opbygget et værdifuldt og udviklende venskab med en ressourcestærk voksen. Hvor relationerne udover den sociale omsorg også kan have mere faglig karakter i form af hjælp til lektier, hjælp til at finde praktik- og læreplads, hjælp under uddannelse samt egentlig mentoring og vejledning i en mere personlig udviklingsproces.
De fuldvoksne seniorer der i forskellige roller fungerer som unges bundsolide voksenvenner er en voksende omend undervurderet og uudnyttet naturressource, der kan gavne de yngre generationer.
For at gøre det lettere for de fuldvoksne at mødes og matches med børn og unge, der har brug for en voksenven, kunne en samlet virtuel platform for alle foreninger, der formidler generations samvær, være den åbne dør, mange har savnet.
Eller hvorfor ikke starte tidligere og udøve ’rettidig omhu’. At man allerede i de ældste klasser orienterer om og formidler kontakt til foreninger, der tilbyder kontakt med voksenvenner med forskellige kompetencer. Og tilsvarende at man allerede før seniorerne forlader jobbet, tilbyder information og vejledning om den vanskelige overgang fra jobbet, hvor mulighederne for at finde meningsfulde opgaver bl.a. som voksenven, bliver præsenteret og drøftet. Civilsamfundet som pensionisternes platform i den tredje karriere, hvor man i et ‘velfærdskompagni’ bruger løs af sine talenter og erfaring efter det er slut med de daglige udfordringer på arbejdspladsen.
Hvis det bliver lettere, mere synligt og anerkendt for unge og gamle at mødes på tværs, vil det givet medføre, at endnu flere får gavn af det gode generations samspil i begge ender af aldersspektret.
Erfaringer fra det yderst livfulde samspil viser imidlertid, at der ofte blot skal et lille puf eller to til, for at endnu flere fuldvoksne drister sig til at træde over broen til mødet med de kommende generationer.
Den biologiske bedsteforælder behøver ikke noget skub for at opdage og opleve den gensidige glæde i samværet med barnebarnet. Uden for biologiens rækker er der imidlertid ofte en vis tilbageholdenhed for at gå over dørtærsklen til mødet med et andet menneske.
Når det først har fundet sted, når f.eks. skoletanten først har mærket børnenes umiddelbare glæde ved den ekstra opmærksomhed, fanger bordet og en ny stærk generationskontrakt er indgået. Endnu en. På vej mod den nye norm, at man efter arbejdslivet ikke bare nyder, men også fortsat yder og giver tilbage til de kommende generationer af alt, hvad man har fået gennem livet. Velfærdens frontløbere.