Min nye bog er den første komplette guide og vejledning til, hvordan den 25 års livsbonus, vi har fået med den længere levealder, kan blive intet mindre end ’Kulminationen i livet’.
Bogen har fire afsnit
1) ALDER – NYSYNET
Med en afvikling af et forældet alderdomsbegreb og en forkvaklet alderdomskultur
2) SENIORARBEJDSLIVET
Hvad der skal til for at flere kan bruge løs af deres talenter og værdifulde erfaring i flere år
3)OMSTILLINGEN
En mental rutsjebanetur og en radikal livsforandring, inden man finder fodfæste igen
4) DEN NYE LIVSFASE
Mellem ‘voksen’ og ‘gammel’ er der opstået en ny fase i livet: ’fuldvoksen’. Fyldt med udvikling og flere friske år, inden skrøbelighed og afvikling dukker op. Mange mærker det og oplever, at de har brug for begreber til ikke bare at føle, men netop begribe og forstå den spritnye livssituation. Og dermed hurtigere finde fodfæste i den nye fase i livet, hvor mange yder de vigtigste bidrag. Kulminationen i livet.
Klip fra Poul Elmegaards anmeldelse af boge i Seniormonitor den 5. juni 2025:
Vi har brug for en ny fortælling om seniorlivet
Poul Elmegaard, landskoordinator, Senior Erhverv
Hvad sker der den dag, vækkeuret ikke længere ringer, fordi en ny arbejdsdag kalder? For mange danske seniorer bliver overgangen fra arbejdsliv til pension en brutal opvågning. Fra den ene dag til den anden går man fra at være en produktiv medarbejder til at være… hvad egentlig?
Problemet er ikke pensionsalderen i sig selv. Problemet er, at vi som samfund har glemt at skabe en meningsfuld fortælling om, hvad livet efter arbejdslivet kan og bør være. Vi taler om ’at gå på pension’, som om det handler om at trække sig tilbage fra livet. Men hvorfor skal 67-70 år betyde afslutning i stedet for en ny begyndelse?
Poul-Erik Tindbæks nye bog ’Omstillingen fra FULTIDSJOBBET til den nye livsfase som FULDVOKSEN’ peger på et centralt samfundsproblem: Vi har ikke skabt rammerne for en værdig og meningsfuld tredje livsfase. Mens vi fokuserer på pensionsopsparing og sundhed, glemmer vi det vigtigste – hvordan skaber vi mening og formål efter arbejdslivet?
Hvad skal livsfasen hedde?
Først må vi spørge os selv: Hvad skal vi kalde denne livsfase mellem fuldtidsarbejde og det at blive plejekrævende?
For 60-70 år siden eksisterede begrebet ’ung’ og ’ungdom’ ikke i sproget, som vi kender det i dag. Disse ord blev skabt, fordi samfundet havde brug for at definere og forstå en ny livsfase mellem barndom og voksenliv.
I dag står vi med den samme udfordring. Har vi brug for et nyt ord – og kan ’FULDVOKSEN’, som Tindbæk foreslår, være svaret? Måske er det netop det, der mangler: Et begreb, der ikke handler om tilbagetrækning, men om at træde ind i livets mest modne og erfarne fase.
Overgang er fælles ansvar
Det er på tide, at vi anerkender, at overgangen til denne livsfase ikke kun er et individuelt ansvar. Virksomheder, kommuner og samfundet som helhed har et ansvar for at forberede mennesker på denne omstilling. Vi har brug for mentorordninger, gradvis nedtrapning og muligheder for at videreføre kompetencer på nye måder.
Samtidig må vi opgive den romantiserede forestilling om pensionisttilværelsen som en permanent ferie. For de fleste er det ikke nok at spille golf og rejse. Vi har brug for nye modeller, hvor erfarne seniorer kan bidrage til samfundet – som frivillige, mentorer, konsulenter eller i helt nye roller.
Det centrale budskab i Tindbæks bog er, at vi alle ’lander der før eller senere’. Derfor bør denne diskussion ikke kun optage dem, der står på tærsklen til pension. Alle virksomheder og alle medarbejdere har interesse i at tænke denne overgang ind i karriereplanlægningen fra en meget tidligere alder.
Vi skylder både nuværende og kommende fuldvoksne en bedre historie om deres værdi og bidrag. Tiden er kommet til at se denne livsfase som en kulmination på et liv – ikke som en nedtrapning fra det. Og måske er det første skridt netop at finde de rigtige ord for den.
