Læserbrev i Aarhus Stiftstidende
Bedsteforældre og ‘borgerløn’
AF: POUL-ERIK TINDBÆK, CHEFKONSULENT, PH.D., RÅHØJVÆNGET 57, VIBY J.
Publiceret 12. januar 2017
Fuldvoksne seniorer bidrager allerede nu til velfærden på anden vis, end den Finansministeriet har regnet sig frem til kun kan ske ved at forlænge antal år, man er på arbejdsmarkedet.
Med et meget omtalt finsk forsøg med borgerløn, er der rejst fornyet interesse for, om vi også skal indføre borgerløn i Danmark.
Vi er imidlertid en stor flok danskere – mellem en halv og en hel million fuldvoksne, der i modsætning til den unge Suzanne Brøggers flirtende “Man må tage mig på alt undtagen på ordet”, netop har taget ‘borgerløn’ på ordet. Den basisydelse vi får, hedder ganske vist folkepension, men man kan også se det som ‘en løn for at være borger’.
Stadig flere fuldvoksne seniorer vil ikke bare nøjes med at se på fra sidelinjen og ‘nyde et otium’, som det hedder i den gamle fortælling om livet efter arbejdslivet, men vil sideløbende med mere private gøremål fortsætte med at yde og bruge løs af deres talenter til gavn for sig selv og til gavn for andre. I den optik betyder borgerløn, at man lystfuldt og af egen fri vilje udfylder sin rolle som borger i Danmark, samtidig med at man får en basisløn.
Stadig flere og langt over halvdelen af den ene million godt 65-årige er aktive på ‘borgerløn’. Det er en bevægelse, der er accelereret i takt med, at flere lever længere og er sundere og raskere i den spritnye livsfase som fuldvoksen efter arbejdslivet, og før man bliver gammel. Det er en bevægelse, der primært foregår nedefra og op, og det er en bevægelse, der lever sit eget liv med en underskov af daglige bidrag til velfærden.
Historier om hvordan fuldvoksne lystfuldt og frivilligt veksler folkepensionen til ‘borgerløn’, kunne være hentet fra idrætsanlæg, hvor det vrimler med frivillige fuldvoksne. Eller fra kulturområdet eller fra foreninger med fokus på natur og miljø for ikke at tale om det omfattende og usynlige omsorgsarbejde inden for det sociale område. Her er valgt tre glimt fra generationsmøder. Netop som bedsteforælder oplever mange, at det vigtigste man kan gøre i den tid, man har tilbage at leve i, måske er at gøre sit til, at børnebørnene – ens egne og naboens – kommer godt i vej og får et godt liv.
Rundt omkring i landet er der poppet en række initiativer op, hvor frivillige fuldvoksne bidrager som en ekstra voksenhjælper en formiddag eller to i de yngste skoleklasser. Når 25 nysgerrige og legelystne børn skal lære at arbejde sammen og lytte til hinanden og til en lærer, kan der godt være brug for en ekstra voksen i klasserne. Den fuldvoksne skoleven kan mærke, at man har gjort en lillebitte forskel, og bliver belønnet med bunker af glade børneøjne. Se skolensvenner.dk
Længere oppe i skolesystemet er der andre børn og unge, der får en hjælpende hånd fra gruppen af fuldvoksne på ‘borgerløn’. Landsforeningen ‘Talentspejderne’ har til formål at hjælpe sårbare og skoletrætte unge i udskolingen. Foreningen har netop sat ekstra fokus på at uddanne seniorer som mentorer, der skal støtte de 12-15-årige med at se og udvikle deres talenter. Se talentspejderne.dk
En af de mere veletablerede organisationer, der i samme ånd skaber værdifulde kontakter mellem generationerne er landsforeningen ‘Børns Voksenvenner’. Foreningen har formidlet små 4.000 venskaber barn-voksen og har i dag 40 lokalforeninger, der på frivillig basis finder voksne med overskud og interesse for at have et givende samvær med et barn eller ung. Se voksenven.dk
Nye fortællinger om livet efter arbejdslivet er på vej. De er endnu ikke blevet hverdagshistorie, men den nye norm i fortællingen og det nye pejlemærke for kommende pensionister er, at man i den nye livsfase som fuldvoksen også bidrager til fællesskabet ved siden af de mere private gøremål tæt på familien.