Poul-Erik Tindbæk, Stavtrup, chefkonsulent, ph.d., En 3. Karriere
Kronik i Stiften den 17. april 2023
’Flere må bidrage frivilligt for at sikre velfærden’ er en af Mette Frederiksens ofte gentagne slagord om SVM regeringens syn på velfærdssamfundets udvikling de kommende år.
Normalt er der ofte en lang og snørklet vej fra sådanne skåltaler, til at de håbefulde planer er fuldt realiseret. Sådan behøver det imidlertid ikke at være, for at endnu flere bidrager med deres talenter og kompetencer inden for civilsamfundet. Opskriften på at nå netop det mål er klar. Den er gennemprøvet i mere end en halv snes år på et utal af arbejdspladser. Helt konkret i form af en heldags workshop for seniormedarbejdere 60+ med vejledning om overgangen og drøftelser om planer for seniorlivet efter sidste dag på jobbet.
På de sidste kilometer ved udløbet af arbejdslivet, har mange brug for et lille venligt skub for at komme helskindet gennem den radikale livsforandring med omstilling fra stærke sociale roller til en ny og uprøvet 15-20 års fase i livet. Fremfor at blive forført af den gamle sang om ’blot at nyde sit otium’, har vejledning om den måske vanskeligste omstilling i voksenlivet med et kig ind ad vinduet til livet efter arbejdslivet, vist sig at være et velegnet seniorpolitisk redskab. Vejledning om overgangen fra arbejdslivet medfører generelt, at flere 60+’ere får øje for, at det gode liv 65+ for rigtig mange hører sammen med et aktivt medborgerskab. At civilsamfundet er den nye platform for at få nye legekammerater, nu kollegerne er væk og mærke, at der fortsat er brug for en til gavn for store og små medborgere i eget lokalområde – og til gavn for en selv.
Umiddelbart drejer en sådan heldags workshop sig imidlertid IKKE om at ’flere skal bidrage inden for det frivillige arbejde’. Det er ’det gode liv 65+´’ der er sigtepunktet og målet. At hver enkelt skal finde sin helt egen vej til hvad han/hun synes er det gode liv i de mange år, vi har fået med den længere levealder. Finde ud af at manøvrere helskindet gennem de overraskende rolleskift fra at være uundværlig som arbejder og forælder til nu at være på egen hånd som hjemmegående og bedsteforælder med masser af fritid. Og finde fodfæste igen efter at have mistet samværet med kolleger og oplevelsen af at have brugt sine evner og løst daglige udfordringer. Ikke mindst at gå hjem hver dag med oplevelsen af, at der har været brug for en også i dag. Hvordan man kan genfinde nogle af de stærke roller og værdier i arbejdslivet er et gennemgående fokusområde i workshoppen om overgangen fra jobbet.
Selv om målet ikke er ’at flere skal bidrage frivilligt’, viser det sig alligevel – via de spørgeskemaer som seniorerne besvarer ved workshoppens afrunding -, at langt de fleste ændrer planer for fremtiden, og at gennemsnitligt en god tredjedel beslutter sig for, at gå ind i ’frivilligt arbejde’ efter arbejdslivet.
Som f.eks. når der på en workshops med en god snes seniorer på Helicopter Wing på Karup Flyvestation i december 2022, er 8 der angiver, at de vil være frivillige. Og i øvrigt 12 der markerer, at de vil blive længere tid på jobbet end planlagt før workshoppen.
Og tilsvarende når Region Syddanmark i en samlet opgørelse af spørgeskemaer fra de første tre af i alt ni workshops, når frem til at en god tredjedel peger på, at det frivillige arbejde er noget de vil kaste sig over efter sidste dag på jobbet. Besvarelserne viser i øvrigt, at de fleste ændrer planer i retning af, at de vil gøre noget ved deres netværk, når det forandrer sig – som altid i store overgange- i livet. Nye ’kolleger’ er imidlertid også det, man netop finder inden for det frivillige, hvor man tilmed får personlig udvikling og lov til fortsat at gøre noget man er god til og godt kan lide.
De to arbejdspladser, jeg har nævnt ovenfor, Flyvestation Karup og Region Syddanmark – står begge i et akut problem med færre, der kan rekrutteres og dermed behov for at flere bliver længere tid på jobbet. Hvad der for begge arbejdspladser er en anledning til at udforme en god seniorpraksis med bl.a en tænkepause med god vejledning inden afskedsreceptionen.
Det er dog et fåtal af virksomheder, der tilbyder deres seniormedarbejdere en god forberedelse på overgangen fra arbejdslivet til seniorlivet. Spørgsmålet er derfor, hvad Mette Frederiksen og stat og kommune kan gøre for at skubbe sådanne initiativer i gang. En konkret handlingsplan kunne omfatte:
- En åbningskonference med fornyet fokus på vejledning om den vanskelige overgang.
- Kvikstart af flere workshops og vejledningsinitiativer i virksomheder – via forsøg og tilskud.
- Stat og kommuner kan gå foran med en god seniorpraksis.
De fuldvoksne seniorer er i forvejen den aldersgruppe der er mest aktive som frivillige. Mette Frederiksens udmelding kan i den forstand læses ind i FN’s plan for aktiv aldring fremsat allerede i 2002 i Madrid:
Potentialet blandt ældre er et stærkt grundlag for fremtidig udvikling. Det vil gøre det muligt at ældre menneskers færdigheder, erfaring og visdom i stigende grad kan bidrage til samfundets udvikling. Ikke kun for at de ældre selv kan tage hånd i hanke med deres egen udfoldelse og udvikling, men også for at de i højere grad kan deltage aktivt i samfundet som helhed (FN 202: s.3)