Flere deltidsjob til de fuldvoksne burde være på ønskelisten hos alle.
- Politiken 13 Jun 2016
Finansministeriet har tegnet et billede af de offentlige finanser fra 2020 til 2040 i form af en hængekøje-graf, der skal illustrere et underskud i den periode, hvor små generationer afløser store generationer på arbejdsmarkedet. Løsningen, som ministeriets regnemodeller spytter ud, er den vupti enkle, at fremrykke den højere pensionsalder på 68 år fra 2030 til 2025. Set fra Christiansborg er problemet med den fremrykning alene, at modstanden mod en højere pensionsalder er stor, og at det vil skabe politisk uro. Derfor er der brug for et skræmmebillede, og hængekøjen skal nok finde en krog eller to i spalterne sommeren over.
Selv om langt de fleste, der i dag ankommer til pensionsalderen, er alt for unge til at holde fri resten af livet, og selv om det ikke er bæredygtigt, at sende så mange stærke seniorstyrker på græs eller greens i 20-25 år, så er regnemodellernes output – at pensionsalderen skal sættes op, af flere grunde en tvivlsom løsning. Finansministeriets DREAM og ADAM modeller kan naturligvis godt beregne behovet for arbejdskraft, når der bliver flere ældre og færre unge, men de kan alligevel ikke sige noget fornuftigt om, hvor mange hoveder og hænder vi egentlig har brug for om 10-15 år, når arbejdskraftbesparende robotteknologi, deleøkonomi, folkeindvandringer samt en accelererende digitalisering og globalisering er endnu mere udfoldet end i dag. For det andet er det mere end tvivlsomt, om loven om højere pensionsalder overhovedet vil have den effekt, at alle arbejdsgivere fremfor at skaffe sig af med ’de gamle og udbrændte’ pludselig vil stå i kø for at få fingre i den erfarne medarbejder. Endelig ved vi, at langtfra alle 67-årige overhovedet kan fortsætte på fuldtid, i og med at vi bliver mere forskellige med årene bl.a. på grund af store forskelle i arbejdsmiljø og ensidigt hårdt fysisk og mentalt slid.
Alternativet til den indexregulerede forhøjelse af pensionsalderen – ligger dog lige for. Når det på den ene side er rigtigt, at man som 65-årig i dag er alt for ung til at gå på pension, men at ikke alle godt 60-årige på den anden side kan arbejde på fuldtid et år eller fem mere, så er tiden kommet til en mere fleksibel tilgang til, hvordan hver enkelt kan bidrage i flere år, og til hvordan man i slutningen af arbejdslivet kan få en mere glidende overgang fra fuldtidsjobbet.
’Flere deltidsjob til de fuldvoksne’ – er den oplagte løsning og burde være et centralt tema i de kommende overenskomstforhandlinger. For rigtig mange erfarne lønarbejdere vil det være den bedste måde at afrunde et langt arbejdsliv på. For mange arbejdsgivere vil det også være en god måde at sikre den vigtige overførsel af erfaring og know-how. For nogle fagforeninger derimod, der har en traditionsbundet modstand mod deltidsjob som livslangt forsørgelsesgrundlag, vil det nok være en udfordring at sætte deltidsjob for de fuldvoksne på ønskelisten. Tiden er dog kommet til, at vi alle arbejder frem mod en work-life balance tilpasset de enkelte livsfaser – fremfor en tvungen højere pensionsalder for alle.