Hvorfor overlade seniorer til golfbaner, hængekøjer og krydstogter

Pensionsalder: Hvorfor overlade seniorer til golfbaner, hængekøjer og krydstogter, når vi har
brug for dem?

Har du først forladt arbejdsmarkedet i en moden alder, er det næsten umuligt at komme tilbage i en fast stilling, mener ældrekonsulent.

Politiken 20. april 2019.

Måske går du også og glæder dig til et pensionistliv, der former sig som en lang, velfortjent
ferie. Men pas på!

At blive pensionist er en af livets største omvæltninger, og al erfaring viser, at man meget
hurtigt bliver træt af hængekøjen og drømmer sig tilbage til hele eller dele af det hektiske
arbejdsliv, der giver netværk, sociale relationer, daglige udfordringer og anerkendelser.

Et stærkt stigende antal seniorer vælger af samme grund at fortsætte arbejdslivet, selv om de
har nået pensionsalderen. Det har været med til at give virksomhederne den ekstra arbejdskraft,
de har haft brug for efter finanskrisen.

IBM-direktør blev p-vagt
Men selv om seniorerne er i høj kurs på arbejdsmarkedet, er der grænser for galskaben. Nok
bliver de ældre medarbejdere – til arbejdsgivernes store glæde – langt længere i deres faste
job, til gengæld er det uhyre sjældent, at ældre årgange bliver hyret, headhuntet og ansat i
nye indholdsrige stillinger.

Det er budskabet fra 73-årige Poul-Erik Tindbæk, chefkonsulent og stifter af firmaet
en3karriere, hvor han rådgiver offentlige og private virksomheder og holder foredrag om
arbejdsmarkedets voksende gruppe af arbejdsparate seniorer:

»Jeg er ked af at sige det, men har du først forladt arbejdsmarkedet, og har du en krøllet
dåbsattest, så kan du glemme alt om nye indholdsrige job«.

»Jo, du kan få et ufaglært arbejde, men der stopper festen. Jeg har blandt andet i mit arbejde
mødt en tidligere IBM-direktør, der måtte arbejde som parkeringsvagt. Hvilket spild. Men når
det kommer til stykket, er der stadig ikke mange virksomheder, der har lyst til at ansætte en
medarbejder på 65 eller 70 år, uanset hvor dygtig den pågældende så måtte være på papiret«,
siger han.

Selv om det er blevet bedre, hænger mange virksomhederne ifølge Poul-Erik Tindbæk uhjælpeligt
fast i forestillingen om, at ældre medarbejdere er ved at forfalde, mens de unge rykker for
vildt.

Den matcher bare ikke virkeligheden længere, mener Poul-Erik Tindbæk, der blandt andet henviser
til en dugfrisk undersøgelse fra Dansk Industri, der dokumenterer, at ældre medarbejdere ikke
er måleligt mindre produktive end deres yngre kolleger.

»Vi lever længere, vi lever sundere; mange af os kan sagtens arbejde i høj alder, og den
udvikling bliver yderligere forstærket de kommende år. Derfor bør virksomhederne også begynde
at se seniorer som fuldgyldige ansøgere, når de søger nye medarbejdere, og lade være med at
sortere dem fra alene på grund af deres alder«, siger han.

Velfærdskompagni af seniorer
Regeringens Seniortænketank burde »fyre op under en landsdækkende kampagne«, der kan gøre
arbejdsgiverne mindre seniorforskrækkede, mener Poul-Erik Tindbæk.

Og på det personlige plan bør seniorerne selv bruge mere tid på at forberede den tredje alder.

»Det, vi kan se, er jo, at rigtig mange seniorer, især enlige mænd, går i stykker og bliver
deprimerede, når de går hjem og smider sig i hængekøjen. Derfor er det vigtigt, at vi fortæller
alle historieren om, hvad man kan gøre med sit seniorliv, og hvad der er af andre løsninger«:

»Vi råder jo over et skjult velfærdskompagni, for der er omkring en million friske 60+’ere
derude, der kunne gøre gavn enten på arbejdsmarkedet eller ved frivilligt arbejde i en god sags
tjeneste. Frem for at lade alle de gode seniorer sejle deres egen sø og overlade dem til
golfbaner, hængekøjer og krydstogter, så burde vi måske som samfund sige: Hallo, vi har brug
for al jeres erfaring – ikke nødvendigvis på fuld tid, men i passende doser«.

»Jeg snakkede på et tidspunkt med en rørlægger, der fortalte, at han egentlig var gået på
pension, men efter et halvt år henvendte han sig i sit gamle firma og sagde: Enten skal jeg
have mit job tilbage, eller også lægger jeg mig til at dø, for jeg kan ikke holde det ud. Han
fik en god aftale på nedsat tid. Det er en god fortælling«, siger Poul-Erik Tindbæk.

Det er paradoksalt, at mange arbejdsgivere hellere vil holde på de ældre medarbejdere, de har i
forvejen, frem for at ansætte nye af slagsen på nye løn- og ansættelsesvilkår. For de ældre
medarbejdere er også typisk de dyreste.

»De ældre har jo typisk høje lønninger på grund af deres lange anciennitet og lønreguleringer
gennem et helt arbejdsliv, og det kan jo i sidste ende betyde, at arbejdsgiverne kommer til at
betragte seniorerne som en alt for dyr arbejdskraft«, siger Anna Amilon, ældreforsker på Vive,
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for velfærd.

»Men det er altså ikke det, vi har set hidtil. Vi ser, at de ansatte seniorer er i høj kurs
også i nedgangstiderne. Det er ikke dem, der bliver fyret, og måske handler det også om, at
ældre medarbejdere kompenserer for den høje løn ved en større grad af loyalitet over for
arbejdspladsen, eller at de repræsenterer en mere stabil arbejdskraft, fordi de ikke skal hente
børn og passe dem, når de bliver syge«, siger hun.

Trap ned uden skam
Det er i høj grad seniorer, der har sikret beskæftigelsen og dækket virksomhedernes stærkt
stigende behov for arbejdskraft i årene efter finanskrisen, viser en ny analyse fra Ledernes
Hovedorganisation.

Mens andelen af beskæftigede er faldet for lønmodtagere og selvstændige under 60 år, er
antallet af arbejdende danskere over 60 år nærmest eksploderet i i perioden fra 2008 til 2017.

Her er antallet af beskæftigede over 60 år steget fra 253.000 i 2008 til 335.000 i 2017, en
stigning på godt 82.000 arbejdende seniorer.

»Det er en solstrålehistorie af dimensioner, at arbejdsmarkedets seniorer af egen fri vilje
vælger at fortsætte med at arbejde. På den måde har de reddet beskæftigelsen og hjulpet de
virksomheder, der skriger på arbejdskraft, og samtidig indfrier seniorerne de politiske ønsker
om, at vi udskyder vores pensioner og arbejder lidt længere, så vi får bedre råd til vores
velfærd«, siger Henrik Bach Mortensen, direktør i Ledernes Hovedorganisation.

Næste etape i det, Henrik Bach Mortensen kalder en en revolution i arbejdskulturen, er, at
virksomhederne i endnu højere grad forstår det potentiale, der ligger i seniorerne.

Og at »vi alle som kommende pensionister« omstiller os, så vi ikke tror, at vi nødvendigvis
skal slutte karrieren af på toppen.

Permanent link til denne artikel: http://www.en3karriere.dk/hvorfor-overlade-seniorer-til-golfbaner-haengekoejer-og-krydstogter/