Farvel til det store frikvarter

Farvel til det store frikvarter – goddag til den tredje karriere

TEA KROGH SØRENSEN – Jyllands Posten 24. nov. 2011
tea.krogh@jp.dk

Arbejdsstyrke: Snakken om ældrebyrden er forstummet.

Nu taler eksperterne om seniorstyrken og den tredje karriere efter fuldtidsjobbet. De nye seniorer over 60 år vil arbejde, bruges og dygtiggøre sig, Og på seniorkurser ændrer 40 pet. af deltagerne planer og planlægger at blive længere tid på arbejdsmarkedet.

Poul-Erik Tindbæk

De er sunde. De er veluddannede. Og de er fagligt engagerede.

Danske seniorer får sværere og sværere ved at slippe jobbet for at gå på pension, og flere ældre medarbejdere satser på en såkaldt tredje karriere efter deres fuldtidsjob.

Det konkluderer bl.a. projektleder Poul-Erik Tindbæk fra rådgivningsenheden En 3. karriere, som er forankret i Aarhus Kommune. Enheden kører kurser og rådgiver både seniorer og virksomheder om seniorliv og fastholdelse af seniormedarbejdere.

Vi oplever i disse år et paradigmeskift i vores tilbagetrækningskultur. Arbejdet bliver ved med at hive i os, og det store fokus, der har været på pensionistlivet som det store frikvarter med frihed til at rejse og spille golf, er ved at blive overhalet af de nye seniorers ønske om fortsat arbejdsmarkedstilknytning og meningsfulde aktiviteter i seniorlivet, siger Tindbæk.

Tre forklaringer

Han peger på, at tal fra bl.a. Danmarks Statistik viser, at mens beskæftigelsen blandt de yngre aldersgrupper falder i disse år, stiger den blandt de 55-66-årige.

Det er der ifølge Poul-Erik Tindbæk tre forklaringer på:

• For det første er der politisk og lovgivningsmæssig fokus på, at tilbagetrækningsalderen bør hæves i takt med, at den demografiske udvikling går i retning af færre yngre til at forsørge flere ældre.

• For det andet stiger danskernes middellevealder betragteligt. Middellevealderen er i dag mere end 78 år, og den stiger fortsat, så mange kan med andre ord se frem til 10-20-30 år som pensionist / efterlønner. Og der er vel at mærke tale om, at vi får flere gode leveår, hvor helbredet generelt er godt.  Det store frikvarter efter jobbet er simpelthen blevet for langt til, at man kun vil holde fri resten af livet, siger Poul-Erik Tindbæk

• Den tredje forklaring på den senere tilbagetrækning er, at arbejdet betyder mere for den nye generation af 60+’ere end tidligere.

Vores arbejde er identitetsskabende som aldrig før, og danskerne er det folkefærd, der ser den største mening i deres arbejde, siger Poul-Erik Tindbæk.

Samtidig er seniorerne mere veluddannede end nogensinde før, de er loyale og ansvarsbevidste medarbejdere, og de vil gerne bruges og give deres mange kompetencer videre – enten gennem et meningsfyldt arbejde eller gennem frivilligt arbejde.

Hvis vi ikke bliver bedre til at udnytte deres ressourcer og kompetencer, er det det største ressourcespild i historien overhovedet,  siger Poul-Erik Tindbæk.

Gennem de seneste tre år har han stået i spidsen for Danmarks første seniorrådgivningsenhed, som holder en lang stribe kurser for seniormedarbejdere fra 55 år og opefter.

Kurserne, som bl.a. er støttet af Arbejdsmarkedsstyrelsen, EU’s socialfond og Aarhus Kommune, går ud på at få seniormedarbejderne til at planlægge, hvordan deres arbejdsliv eller tilbagetrækning skal forme sig.

Og det viser sig, at efter blot to dages intensivt kursus har næsten 40 pct. af kursisterne besluttet sig for at blive længere tid på arbejdsmarkedet, end de ellers havde planlagt.

Mange nedslidte

Poul-Erik Tindbæk understreger, at selvom der er en klar tendens i retning af, at seniorerne har lyst til at blive længere på arbejdsmarkedet, gælder det langtfra alle.

Mange mennesker er nedslidte efter et langt arbejdsliv, og så skal de selvfølgelig have lov til at trække sig, fastslår han.

Nogle seniorer har en drøm om at få mulighed for at rejse, dyrke fritidsaktiviteter eller bruge mere tid med børnebørnene, når de bliver pensionister. Den drøm skal selvfølgelig også leves ud, men mange opdager – efter at de er gået på efterløn eller pension – at de savner deres arbejdsliv, siger Poul-Erik Tindbæk.

Savnet handler ifølge projektlederen ofte om savnet af samværet med kollegerne, at have opgaver og udfordringer og om at mærke, at ens anstrengelser har en betydning for andre.

Flere fortryder

Ifølge en spørgeundersøgelse, som Ældre Sagen i fjor fik foretaget, vil 29 pct. af alle ældre, der har forladt arbejdslivet, gerne tilbage igen. Og savnet af arbejdslivet er så stort hos tusindvis af pensionister, at de rent faktisk har valgt at begynde at arbejde igen efter en periode på efterløn eller pension. Ifølge Ældre Sagen har ca. 20.000 af de ca. 88.000 pensionister, som i dag er aktive på arbejdsmarkedet, tidligere været på pension i en periode, men er vendt tilbage til arbejdslivet.

De har med andre ord fortrudt.

Også professor i økonomi på Aarhus Universitet, Peder J. Pedersen, kan i sine nye analyser af registerdata over danskernes tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet iagttage, at en del efterlønnere og pensionister søger tilbage til arbejdsmarkedet efter at have været ude i en kortere eller længere periode.

I USA kaldes tendensen ’unretirement’, og det dækker over en ny udvikling, hvor et stigende antal ældre medarbejdere forlader arbejdsmarkedet og holder en kortere eller længere pause som pensionist, men fortryder og kommer tilbage igen. Vi ser det også herhjemme, og det kan skyldes, at folk har fået et økonomisk chok, eller – mere sandsynligt – at de kommer til at kede sig i pensionisttilværelsen, siger Peder J. Pedersen.

Permanent link til denne artikel: http://www.en3karriere.dk/farvel-til-det-store-frikvarter/